Det gode liv
Vores værdier
På Nørreheden har vi konstant fokus på det, som vi mener, generelt kendetegner et godt liv for beboerne.
Vi mener, at de overordnede forudsætninger for at kunne leve det gode liv, i høj grad er tilstede på Nørreheden.
Selvbestemmelse
Oplevelser
Vi tilbyder mange oplevelser, som kan inspirere, undre og begejstre. Indtryk giver aftryk og kan flytte meninger, holdninger og selvopfattelse.
Sundhed
Nørreheden tilstræber sundhed både sjæleligt og kropsligt. Vi tilstræber daglig bevægelse for alle efter interesse og behov. Desuden vægtes sunde råvarer og en alsidig, sund kost generelt.
Relationer
Et godt liv indeholder også gode sociale relationer. På Nørreheden vægtes socialt fællesskab højt, vi hygger, griner, synger og oplever sammen. Man støttes i en god omgangstone, som også indebærer lydhørhed og respekt for hinanden. Nørreheden føles som familie. Vi holder desuden kontakt til lokalsamfundet – bruger lokale håndværkere og forretninger og har jævnlig kontakt med gode naboer. Beboerne er gode ambassadører for Nørreheden. Desuden vægtes familie relationer højt. Der er flere traditioner over året, hvor pårørende inviteres og vi støtter en jævnlig kontakt beboer og familie imellem. Pårørende er altid velkommen på Nørreheden.
Mestring
Aktiv hverdag med fokus på trivsel og selvstædighed
På hverdage deltager nogle af beboerne i handikapridning, fysioterapi, svømning og skole, der er personaledeltagels til alle disse aktiviteter hvis det kræves.
På Nørreheden har vi ansat vores egen fysioterapeut med nyindrettet terapi lokale.
Der er regelmæssige individuelle byture, tandlæge, frisør.
Indflydelse på eget liv og træning i selvstændighed styrkes bl.a. på de månedlige beboermøder. Her diskuteres trivsel, ønsker til ture, temadage, ferie og madplaner. Herudover kan alle emner tages op, store som små. Beboerne informeres også om udvalgte emner fra personalemøder og fra fagblade, som inden mødet er gennemlæst af personale for at finde relevante artikler.
Møderne er populære og foregår meget sagligt og tages alvorligt i de ca. 1 ½ time, de varer. Mellem møderne kommer beboerne jævnligt med emner til dagsordener og er meget opmærksomme på, at deres punkter bliver taget op og at der træffes beslutninger.
I weekenderne er der ofte tilbud om tur ud af huset, hvor der opsøges alt fra skovtur, byliv, cykeltur og biograf.